Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejen Mød dagplejerne Vera Lindenstrøm

Vera Lindenstrøm

Om mig:

Jeg hedder Vera og er gift med Karsten. Vi har 3 sammenbragte børn og to børnebørn. Jeg har et stort værelse og en gang vi leger i, samt en stor dejlig lukket have.

Jeg har været dagplejer siden april 2010.

Som dagplejer lægger jeg vægt på / mine værdier:

Som dagplejer er det vigtigt for mig at børnene er trygge og at de har en dejlig dag.

Forældresamarbejdet er også en vigtig del, når man er åben for dialog, er man med til at  give børn de bedste muligheder i udvikling og trivsel.

Jeg laver mange forskellige ting med børnene bl.a. laver vi motorik og arbejder med sprog gennem sanglege og rim og remser. Vi kigger ofte i bøger, hvor vi sætter ord og farver på billederne. Større børn kan lave puslespil, perler og tegne.

Vi er ude alle de dage det er muligt. Om sommeren mødes vi dagplejer i hinandens haver.

Jeg sætter pris på faste rammer, så børnene ved at dagene foregår på samme måde med mad, sove og gøre klar til at komme ud.

En typisk dag i min dagpleje:

  • Man kan få morgenmad til kl. 7.30 derefter er der fri leg til alle børn er mødt ind.
  • Kl. ca. 8.45 spiser vi formiddagsmad, derefter går vi i gang med dagens aktivitet, eller det som er planlagt.
  • Vi spiser frokost kl. 11, hvor børnene hjælper med at dække bord. De har hver deres farve på kop og tallerken så de sætter hurtig en ære i at dække op. 
  • Vi synger hver dag efter mad og kl. ca. 12 er alle puttet.
  • Når de vågner efter en lur, får de frugt og brød og så leger de til de bliver hentet.

Højtider:

Vi går op i traditioner, vi er i kirke til jul og holder juleafslutning i legestuen. Fastelavn, påske og Halloween holder vi også. Børnenes fødselsdag fejre, vi her hos mig.

Uddannelser:

  • Jeg er tidligere uddannet i butik.
  • Dagplejens grundkursus
  • Førstehjælp,
  • Ud med sutten og ind med sproget.
  • Løbende kursus i kost og motorik.

Husdyr:

Ingen dyr

Legestuen:

Vi har legestue i Bøgedal i Bred en gang om ugen. Her lærer børnene andre børn at kende og skaber nye venskaber, de får også tilknytning til de voksne, som gør det nemmere at komme i gæstepleje. Her er der også muglige for os dagplejere at sparre med hinanden.

Vi arbejder med pædagogiske læreplaner, det vil sige at vi vælger et tema ud i en periode som kan være natur, sprog, motorik eller sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling, hvor vi her arbejder målrettet med børnene.

Vi arbejder desuden lidt med mindfulness. En halv time før frokost lægger de sig på madrasser og hører stille musik, de børn som er lidt urolige massere vi under fødderne, ben og arme.

Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området
Lindevej 1
5492 Vissenbjerg

Telefon: 23 28 37 30
blbuu@assens.dk

Nyttige links