Velkommen i Vuggestuen Skovbrynet
Vi er en del af Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området og ligger smukt placeret i skovkanten centralt i Vissenbjerg by.
Skovbrynet er et stort og spændende hus, hvor der både er børnehave og vuggestue, samt legestue for de lokale dagplejere. I hjertet af Skovbrynet ligger køkkenet, som dagligt leverer skønne smags- og duftindtryk i huset. Køkkenet tilbereder mad til hele områdets madordning.
Skovbrynets legeplads ligger i kanten af skoven og med boldbanerne som nærmeste naboer. Der er derfor gode muligheder for leg og bevægelse lige uden for døren.
Der er 93 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn i Skovbrynet. Vuggestuebørnene er fordelt på to grupper, Brumbasserne og Sommerfuglene.
Vuggestuens to grupperum er placeret ved siden af hinanden midt i huset. Fælles har vi et stort krybberum, hvor børnene sover i den friske luft. Udendørs har vi vores dejlige afgrænsede legeplads, hvor der er fokus på leg og udfoldelse. Vuggestuen legeplads er en integreret del af den store legeplads, med et lavt hegn imellem, så børnene i trygge omgivelser kan stifte bekendtskab til det store fællesskab i Skovbrynet. I overgangen fra vuggestue til børnehave er legepladsen et vigtigt redskab i indkøringen.
Vores anerkendende tilgang er bl.a. i fokus i forhold til relations arbejdet og omsorgsopgaven omkring jeres barn, således at vi kan give dit barn de tryggeste betingelser for at trives, dannes og udvikle sig.
Har du/I lyst til at komme forbi og se vores vuggestue, så er I meget velkommen – ring og aftal et besøg.