Praktiske informationer
Her kan du i menuen finde forskellige praktiske informationer om f.eks. åbningstider, lukkedage, kontakt info osv.
Værd at vide
Områdeleder Birgitte Buur - tlf. 23 28 37 30 - mail: blbuu@assens.dk
Stedfortræder/faglig leder Skovbrynet, Karina Fredskov - tlf. 30 33 75 28 - mail: kfped@assens.dk
Faglige leder Bøllehuset, Malene Kirkeskov - tlf. 24 84 11 51 - mail: mkifa@assens.dk
Faglig leder Børnenes Hus, Anja Lazar Marschall - tlf. 24 89 36 05 - mail: almar@assens.dk
Dagplejepædagog Majbritt Andersen - tlf. 25 23 28 72 - mail: majan@assens.dk
Åbningstiderne
Hvert hus er forskellig, så orienter dig under det pågældende hus fra forsiden under praktisk information.
Lukkedage
Der er følgende lukkedage i Dagtilbuddene i Assens Kommune:
- Ugerne 28, 29 og 30
- Dagene mellem jul og nytår
- Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
På lukkedagene tilbydes pasning efter behov, og børnene samles derfor i ét af vores huse.
- 5. juni (Grundlovsdag)
- 24. december (juleaftensdag)
- Øvrige helligdage
- Weekender
Solpolitikken er med til at sikre, at børn og voksne er opmærksomme på og beskytter sig mod solen. I Assens kommune læner vi os op af Sundhedsstyrelsens og Kræftens bekæmpelses anbefalinger. Solpolitikken følges i perioden fra april til september på dage, hvor der er få eller ingen skyer på himlen, og hvor UV-indekset er på 3 eller derover. Og særligt i tidsrummet mellem kl. 12 og 15.
Skygge
De voksne sørger for, at det er muligt for børnene at søge skygge rundt omkring på legepladsen, både omkring beplantningen og ved at opsætte parasoller, solsejl og små telte i skyggefulde områder. De er ligeledes opmærksomme på at der er mulighed for at søge skygge ved andre udendørsaktiviteter, som f.eks. på ture i nærmiljøet og i skoven.
Solhat
Børnene må meget gerne benytte solhat/bøllehat/kasket i de solrige måneder. Det er forældrene selv der medbringer dette til deres barn og sætte tydeligt navn i den.
Tøj
Sundhedsstyrelsen og kræftens bekæmpelse anbefaler tøj der beskytter imod solen, som f.eks. t-shirts med albuelange ærmer og shorts og nederdele, som dækker knæene. Soltop anbefales ikke, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse i nakken og på skuldre. Det er forældrenes valg og ansvar, hvilket tøj deres barn bærer.
Solcreme
Forældrene har ansvar for, at børnene har solcreme på, når de bliver afleveret om morgenen. Forældre anbefales at benytte vandfast solcreme med minimum faktor 30. Børnene smøres ind i solcreme efter frokost.
I dagplejen medbringer forældre solcreme til det enkelte barn. I institutionerne er der solcreme med faktor 30, som er anbefalet, til rådighed. De voksne er ansvarlige for at smøre børnene efter frokost eller efter behov.
De voksne lærer især børnehavebørnene, at det er vigtigt at beskytte sig mod solens stråler. Hvert forår informeres forældre om vigtigheden af solbeskyttelse.
Vand
Der er vandposter og glas tilgængeligt for børnene på legepladsen og eftermiddagen og de voksne er ansvarlige for at sikre børnene får noget at drikke til de forskellige måltider.
I Assens kommune følger vi Sundhedsstyrelsen retningslinjer for brug af cykelhjelm i dagtilbud.
Legeplads
Cykelhjelmen må under ingen omstændigheder anvendes under leg på legeplads, da barnet kan blive kvalt, hvis remmen sætter sig fast eller kommer i klemme.
Børn er meget impulsstyrede og skifter ofte leg og aktivitet. De vil derfor ikke kunne skelne mellem, om de har gang i en cykleleg og deres lyst til at klatre i træer eller lege i legehuset m.m.
Har barnet cykelhjelm på under en klatretur, kan remmen fra hjelmen komme til at hænge fast, og dette kan medføre, i værste fald, at barnet kan blive kvalt, derfor må børnene af sikkerhedsmæssige årsager ikke benytte cykelhjelm på institutionernes legepladser.
Cykelture uden for daginstitutionerne
Hvis institutionerne laver cykelture uden for institutionens legeplads benytter alle børn cykelhjelm, når de færdes i trafikken.
De deltagende børn vil blive bedt om at medbringe cykelhjelm.