Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Pædagogik i Dagplejen

Pædagogiske arbejde i dagplejen

En dagplejer udfører en vigtig pædagogisk opgave ved at skabe en tryg, omsorgsfuld og stimulerende hverdag for de små børn, som passes i deres hjem. Dagplejeren arbejder tæt med børnenes trivsel og udvikling, og nogle af deres kerneopgaver inkluderer:

Omsorg og tryghed: Dagplejeren skaber en tryg og forudsigelig hverdag for børnene, hvor nærvær og trygge relationer er i fokus. Dette giver børnene en stabil base, så de kan udforske og lære nyt.

Stimulering af udvikling: Gennem leg og aktiviteter understøtter dagplejeren børnenes sproglige, motoriske, kognitive og sociale udvikling. Dagplejeren tilrettelægger aktiviteter, som passer til børnenes alder og udviklingstrin, fx ved at synge, læse bøger, lave kreative aktiviteter og bevægelseslege.

Sociale færdigheder: Dagplejeren hjælper børnene med at lære grundlæggende sociale færdigheder som at dele, vente på tur, udvise empati og deltage i fællesskabet med andre børn.

Observation og tidlig indsats: Dagplejeren observerer løbende børnenes trivsel og udvikling. Hvis der opstår tegn på særlige behov eller udfordringer, kan dagplejeren i samarbejde med dagplejepædagogen og forældre tage initiativer til at støtte barnet bedst muligt.

Forældresamarbejde: Dagplejeren har et tæt samarbejde med børnenes forældre, hvor de informerer om barnets udvikling og trivsel. Dette sker ofte gennem daglig dialog og opdateringer, så forældrene er trygge ved barnets hverdag og trivsel i dagplejen.

Gennem disse opgaver bidrager dagplejeren til at skabe et solidt fundament for børnenes videre udvikling, trivsel og læring.

Her kan du læse mere om:

Jævnført dagtilbudslovens § 5 skal kommunalbestyrelsen sikre, at der føres tilsyn med alle dagtilbud i kommunen.

Målet med tilsynet er at sikre at dagtilbudsloven formålsbestemmelser overholdes, herunder at fremme børns trivsel, udvikling og læring.

Det pædagogiske tilsyn i dagplejen består af både anmeldte og uanmeldte besøg, der har til formål at sikre, at det enkelte dagplejehjem og legestue praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, såsom dagtilbudsloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven. Tilsynet skal tillige sikre, at den ydelse, dagplejen leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet.

Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i dagplejen, samt på hvilken måde opgaverne udføres. Herunder falder også tilsyn med sikkerhed, hygiejne og sundhed.

Dagplejepædagogens arbejde består af mange forskellige opgaver b.la.:

  • Være sparringspartner, tilsynsførende og inspirator for dagplejerne.
  • Føre tilsyn i både i dagplejernes eget hjem og i legestuen. For at opretholde et tæt samarbejde med dagplejerne og for at følge børnenes udvikling, trivsel og læring.
  • Sikre og formidle en høj kvalitet af det pædagogiske arbejde.
  • Formidle kontakten til eksterne samarbejdspartnere, hvis et barn har brug for ekstra støtte i form af en fysioterapeut, tale/høre konsulent, PPR eller lign.
  • Visitere nye børn.
  • Holde opstartsmøder, statusmøder og andre tværfaglige møder.
  • Varetage morgenvagten

Forældre er altid velkommen til at kontakte dagplejepædagogen, hvis der er brug for at drøfte en bekymring eller undring omkring ens barns udvikling, trivsel og læring enten derhjemme eller i dagplejen.

Majbritt Andersen

Mobil: 25 23 28 72

Mail: majan@assens.dk

Alle dagplejere har i 2025 været igennem et kompetenceudviklingsforløb i Neuropsykologisk Udviklingsleg (NPU)

NPU – Leg der styrker børns udvikling

NPU handler om at bruge leg til at støtte børns udvikling – både følelsesmæssigt, socialt og mentalt. I stedet for at lære gennem instruktion, lærer børn bedst ved at opleve og være med i legen. Den voksne er vigtig som en tryg og nærværende person, der hjælper barnet med at finde ro og forstå sig selv.

Man arbejder med tre niveauer:

  • Sanser – hvordan barnet oplever verden
  • Følelser – hvordan barnet reagerer
  • Tanker – hvordan barnet forstår og lærer

Legen bliver en måde at bearbejde oplevelser og lære nye færdigheder. Der bruges en model kaldet Legestjernen®, som indeholder forskellige typer lege – fx rollelege, rytmelege og bevægelseslege – der hver især styrker barnets udvikling.

Barnet får støtte til at regulere sine følelser og energi, og den voksne hjælper med at skabe en god kontakt. Det sker gennem tre former for samspil:

  • Praktisk hjælp
  • Fælles aktiviteter
  • Følelsesmæssig kontakt

Alt i alt handler NPU om at møde barnet der, hvor det er, og hjælpe det videre gennem leg, nærvær og trygge relationer.

Alle dagplejer arbejder med NPU både derhjemme og i legestuen

Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området
Lindevej 1
5492 Vissenbjerg

Telefon: 23 28 37 30
blbuu@assens.dk

Nyttige links