---
title: "Betina Hansen"
description: "Dagplejer i Skalbjerg"
date: "2024-08-23"
created: "2023-09-18"
---

[Hjem](https://bh-vissenbjerg.assens.dk/)

                    [Dagplejen](https://bh-vissenbjerg.assens.dk/dagplejen)

                    [Mød dagplejerne](https://bh-vissenbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne)

                [Betina Hansen](https://bh-vissenbjerg.assens.dk/dagplejen/moed-dagplejerne/betina-hansen)

# Betina Hansen

                ![](https://bh-vissenbjerg.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/995079ba-c4b2-4289-bb6d-08dcb1f3aba3?width=800)

## **Om mig:**

Jeg bor i et stort hus som ligger tæt på skoven. Jeg er gift og bor sammen med Flemming, sammen har vi 3 drenge fra henholdsvis 2001, 2003 og 2008. Dem vil I også møde, når i henter jeres barn om eftermiddagen.

I min fritid elsker jeg at lave noget sammen med min familie og vi er alle meget glade for fodbold. Jeg er også frivillig i den lokale boldklub.

## **Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier:**

I mit hjem er der nærhed, tryghed og masser af kærlighed og hjerterum til netop jeres barn.

Der er ro og stabilitet, samt tid til god fordybelse i den daglige rutine.

Jeg lægger vægt på, at tilgodese de forskellige behov som børnene har. Men baggrund i dette planlægger jeg dagen med udgangspunkt i dagplejens pædagogiske lærerplaner, og laver aktiviteter efter årstiden.

Vores hverdag er fyldt med musik, sang, leg og læring bl.a.

- Forskellige sanglege og sprogstimulerende aktiviteter
- Går på tur ude i den skønne natur, hvor vi hilser på hestene og fårene og undersøger forskellige forskellige insekter, som vi møder på vores vej.
- Vi er meget ude og jeg har et dejligt udeområde med en stor sandkasse og med god plads til at drøne rundt på scootere.
- Vi besøger også tit de kollegaer, der bor i området. Det er også med til at skabe nogle gode børnefælleskaber, som vi vægter højt.
- Mit legerum indenfor er i forbindelse med vores stue og køkken alrum. Så der er masser af plads til at boldtre sig på

## Hverdagens rutiner:

- Vi spiser morgenmad indtil kl. ca. 7:30
- Formiddagsmad ca. 8:30
- Frokost kl. 11:00, hvor vi spiser rugbrød og nogen gange lune retter
- 12-12:30 puttes børnene til lur i deres egne medbragte barnevogne
- 15:00 eftermiddagsmad

## **Uddannelse/kurser:**

Jeg er butiksuddannet og har sidenhen arbejdet som social- og sundhedshjælper hvor jeg var praktikvejleder.

I 2010 valgte jeg at blive dagplejer og jeg det har jeg aldrig fortrudt.

Jeg har deltaget i disse kurser:

- Førstehjælpskursus
- Dagplejernes grunduddannelse
- Børns sprogtilegnelse i dagplejen

## **Legestue:**

Vi mødes i heldagslegestuen en gang ugentligt. Legestuen er placeret i børnehaven Børnenes Hus i Skalbjerg. her har vi et godt samarbejde med børnehaven betyder fx at vi deltager i morgenmadshyggen. Børnene elsker vores store rammer og er dus med omgivelserne.

Vi er også så heldige at vi har mulighed for at gå i gymnastiksalen og her udfolder børnene sig på en motorikbane med mere.
