Dagplejen

Rikke Hewalo

Lundager 55, Bred, 5492 Vissenbjerg

Dagplejer Profil

Rikke Hewalo

 

Om mig:

Jeg er gift og har tre piger.

Jeg har været ansat som dagplejer siden 2007.            

                                                                                    

Som dagplejer lægger jeg vægt på/mine værdier:

Jeg lægger vægt på, at jeres børn får en tryg og glad start på livet med stimulering af barnets individuelle behov og jeg arbejder aktivt for at alle børn trives i min dagpleje.

Jeg arbejder hen imod at de socialt skal vise hensyn til hinanden, hjælpe hinanden, respektere hinandens behov og grænser.

Jeg har fokus på hjælp til selvhjælp. Børnene skal hjælpe med borddækning og med at rydde op, inden vi sætter os til bords. Det er vigtigt for mig, at alle børn er med til at lege. Vi øver farver og tæller ting, når vi snakker, vi øver i at de skal lære at tage sit tøj af og på vi øver de skal sige tak for mad når vi har spist.

Jeg sætter meget pris på de føler sig trygge ved og være her hos mig i hverdagen, hvor der er rum og mulighed for fysisk udfoldelse og kreativitet både inde samt ude.

Udenfor byder jeg på masser af leg, vi fodrer fugle, vi gynger, rutsjer, hopper på trampolin, leger i legehuset og leger i sandkassen samt går ture.

Vi spiser udenfor når vejret tillader det på terrassen.

Forældre samarbejde:

Det er vigtigt at samarbejdet med forældrene fungerer, at vi sammen er åben og ærlig over for hinanden og hvis der er noget forældrene er i tvivl om, er de altid velkommen til at få en god snak eller ringe /skrive til mig.

 

En typisk dag i min dagpleje:

 

  • Hverdagen hos mig er fra kl. 6.30, hvor de første børn møder ind og starter dagen med morgenmad.
  • Formiddagen starter med leg ind til alle børn er kommet.
  • Vi spiser formiddagsmad ved 9-tiden som består af lidt brød samt frugt. Jeg bager meget selv brød til børnene.
  • Herefter laver vi aktivitet eller går ud og leger hvis vejret er til det. Jeg synes det er vigtigt, at vi er meget udenfor.
  • Vi leger, danser til musik, leger med perler, tegner, bygger med legoklodser eller bygger togbane. Vi synger faget sange og vi leger også tit på madrassen, hvor de laver koldbøtter eller triller.
  • Inden middag hjælpes vi af med at rydde legetøjet på plads og vi hjælper hinanden med og dække bord.
  • Til middagsmad får vi rugbrød med forskellig slags pålæg og pynt samt grønsager som snack. De lærer her, at spise med gafler. Inden de forlader bordet får de tørret fingre og så er de klar til og lege lidt igen inden de får en ren ble på og bliver gjort klar til at sove en dejlig middagslur.
  • Eftermiddag.
  • Børnene sover til de vågner, hvorefter de får tilbudt lidt frugt og lidt og drikke. De leger efterfølgende ind til de bliver hentet af deres forældre senest 16.15

  

Uddannelse/kurser:

Jeg er uddannet social og sundhedshjælper og jeg har følgende kurser indenfor dagplejen;

  • Dagplejernes grundkursus,
  • Førstehjælp kursus,
  • Et sprogkursus ”Ind med sproget ud med sutten”,
  • Mobbe kursus og derudover været med i
  • Et projekt på 2 år ”Fremtidens dagtilbud”.

 

Husdyr: 

Ingen husdyr

Højtider:

Legestue: