Traditioner i Børnehaven Børnenes Hus
Året starter med vores fastelavnsfest, som ligger fredag formiddag før fastelavn. Vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller og har en dejlig formiddag. Forældre er meget velkomne til at deltage, adgangskravet er minimum en hat eller lign.
I maj afholder vi vores bedsteforældredag, som altid er en hyggelig dag med masser af aktiviteter både ude og inde.
Der afholdes hvert år en til to arbejdsdage, hvor de forældre som har mulighed for det, kommer og hjælper med at få ordnet stort og småt både ude og inde i børnehaven. Det kan være at fylde nyt sand i sandkassen, male, vaske legetøj osv.
Hvert år i efteråret fejrer vi børnehavens fødselsdag, med underholdning og sang til forældrekaffe og fødselsdagskage om eftermiddagen.
Vi slutter året af med markering af julen, med alt hvad den bringer med sig. Vi skal i kirke, vi danser om juletræet og der vil være luciaoptog. Det er de ældste børn som går luciaoptog gennem børnehaven og forældrene er naturligvis velkomne til at se det smukke syn og få en kop kaffe.