Skip til hoved indholdet
    Hjem Børnehaven Bøllehuset Velkommen til Børnehaven Bøllehuset

Velkommen til Børnehaven Bøllehuset

Vi er en del af Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området og ligger i landsbyen Skallebølle lidt uden for Vissenbjerg.

Bøllehuset er et stort og inspirerende hus, hvor der er børnehave og vuggestue, samt legestue for vores lokale kommunale dagplejere. Bøllehuset ligger i Landsbyen Skallebølle, logistisk tæt ved motorvejstilkørslen og tæt på Odense. Vi har god plads både inde og ude, hvilket giver nogle fantastiske rammer for fordybelse, leg og bevægelse. 

Vi har en skøn legeplads der er omsluttet af træer hvor der er rig mulighed for leg og bevægelse på store arealer, på skrænter og i buskads. Der er sandkasse, gynger, legestativ, rutsjebaner og cykelbaner samt en stor bålhytte. Derudover er der en mindre legeplads hvor naturen er i fokus, legepladsen benyttes primært af Storgruppen. Vi har nem adgang til skov, fodboldbaner, skolegården og gymnastiksalen ved Skallebølle Skole.

Der er pt. 60 børn i Børnehaven Bøllehuset. Børnene er inddelt i tre aldersopdelte grupper, Storegruppen, Mellegruppen og Mindstegruppen. Leg og aktiviteter foregår både i aldersopdelte og aldersintegrerede grupper.

Har du/I lyst til at komme forbi og se vores Børnehave så er I meget velkommen – ring og aftal et besøg J

Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området
Lindevej 1
5492 Vissenbjerg

Telefon: 23 28 37 30
blbuu@assens.dk

Nyttige links