Skip til hoved indholdet

Traditioner i Børnehaven Bøllehuset

I Bøllehuset har vi mange fine traditioner, som både børn og voksne vægter højt

Vi starter året med vores fastelavnsfest hvor vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Mange af børnene er klædt ud - de voksne er også klædt ud. Forældre er velkomne til at deltage, og bedes som minimum være iklædt en hat.

Påsken markerer vi med udsmykning af Bøllehuset med diverse påskepynt, forskellige påskeaktiviteter og en påskefrokost for børnene. Nogle gange kommer der en sprællevende påskehare forbi.

I maj holder vi bedsteforældredag, hvor børnenes bedsteforældre inviteres med i børnehave. Det er en super hyggelig dag, som både børn og personale glæder sig til. Der er forskellige aktiviteter i løbet af formiddagen og vi spiser frokost sammen. Vi hygger os med kage og kaffe inden dagen slutter. 

Vi holder vores egen lille Sankt Hans, hvor vi har bål på legepladsen og sender vores hjemmelavede heks afsted til Bloksbjerg.

Der afholdes hvert år en til to arbejdsdage, hvor de forældre som har mulighed for det, kommer og hjælper med at få ordnet stort og småt både ude og inde i børnehaven. Det kan være at fylde nyt sand i sandkassen, male, vaske legetøj osv. 

Vi slutter året af med markering af julen, med alt hvad den bringer med sig. Vi skal i kirke, vi henter juletræ og der vil være luciaoptog. Det er de ældste børn som går luciaoptog gennem børnehaven og forældrene er naturligvis velkomne til at se det smukke syn og få en kop kaffe. 

Dagtilbuddene i Vissenbjerg-området
Lindevej 1
5492 Vissenbjerg

Telefon: 23 28 37 30
blbuu@assens.dk

Nyttige links